Bliv medlem / forny medlemskab
  • da
  • en
  • Forside
  • Events
    • 1. – 4. juli events
    • Overnatningsmuligheder i forbindelse med Rebildfesten
  • Rebildfesten 2024
    • Talere og medvirkende 2024
  • Uddannelse og studier
  • Rebild Society Business Club
  • Bliv frivillig
  • Støt Rebildselskabet
    • Bliv sponsor af et statsflag
  • Sponsorer og samarbejdspartner
  • Det danske Udvandrercenter
  • Om Rebildselskabet
    • Bliv medlem / forny medlemskab
    • Bestyrelse
    • Rebild Chapters
    • Valg til bestyrelsen
    • Rebild U.S. Årsmøder
    • Referater, regnskaber og vedtægter
    • Highlights om Rebilfesten gennem tiden
      • Rebild U.S. Årsmøder
      • Historiske Bygninger
      • Collage galleri
    • Bogen “Rebild Bakker”
    • Ofte stillede spørgsmål
  • Rebildfonden
  • RebildNews
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt os

Medvirkende ved
Rebildfesten 2024

Den 4. juli kl. 15.00-17.15 i Rebild Bakker

Photo: ©ESA/NASA; Photo: official photographer at NASA Johnson Space Center in Houston, Texas USA in November 2020

Dansk hovedtaler:
Andreas Mogensen

Astronaut Andreas Mogensen blev tilbage i 2009 sammen med fem andre kandidater præsenteret i ESA’s hovedkvarter i Paris, som en del af  det europæiske astronautkorps. Der var 8.413 ansøgere til astronautkorpset. I 2015 blev han den første dansker i rummet.

Den 26 august 2023 tog Andreas Mogensen på sin anden rejse til rummet. Denne gang en 6 måneders rejse som den 70. kommandør på Den International Rumstation. Derudover blev han den første ikke amerikansk pilot på et amerikansk rumskib.

Amerikansk hovedtaler:
Rachelle Keck

Vores 2024 U.S. Hovedtaler er Dr. Rachelle Keck, præsident for det eneste tilbageværende college eller universitet i USA, der blev grundlagt af danske immigranter. Siden sin indsættelse som præsident for Grand View University i 2022 har Dr. Keck udvist stor interesse for Grand Views danske rødder og fortsætter med at fremme skolens forhold til Danmark.

Forbindelsen til Danmark har også personlig betydning for Dr. Keck, da en del af hendes families arv stammer fra Syddanmark nær Sønderborg. Grand View blev grundlagt i 1896 i Des Moines, Iowa af tilhængere af den danske teolog NFS Grundtvig. Grand View spiller en vigtig rolle i det fortsatte stærke forhold mellem USA og Danmark.

Hilsen fra USA

Hvert år kan du opleve en hilsen fra det officielle USA ved Rebildfesten. Årets tale og hilsen fra USA’s siddende præsident, Joe Biden, bringes i år af Ambassadør, Alan Leventhal.

Hilsen fra den danske regering:
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen

Troels Lund Poulsen har siden 15. december 2022 været minister i Regeringen, først som økonomiminister og fra 22. august 2023 forsvarsminister. Fra den 6. februar 2023 overtog han posten som fungerende forsvarsminister, efter Jakob Ellemann-Jensen midlertidigt trak sig fra posten på grund af sygdom.
Han har også tidligere beklædt andre ministerposter. Siden 23. oktober 2023 blev han udnævnt til at varetage posten som vicestatsminister, økonomiminister og forsvarsminister.

Ungdomstaler:
Jay Cannon

Jay Cannon er født og opvokset i USA i sydøstlige North Carolina. Han gik på East Carolina University, hvor han fik sin bachelorgrad i amerikansk historie, samtidig med at han spillede baseball. Han flyttede til Danmark i 2021 og bor i Søborg med sin kone og 10 måneder gamle søn. Efter at være flyttet til Danmark, gik han på SDU, hvor han fik sin kandidatgrad i amerikanske studier. Efter endt uddannelse startede han USA-nyt, et online medie, der rapporterer om amerikanske nyheder på dansk.

Hilsen fra dansker i USA:
Fidelma McGinn

Som administrerende leder og bestyrelsesmedlem har Fidelma McGinn fokuseret på at skabe betydningsfulde partnerskaber og relationer. Senest fungerer hun som President for Scan Design Foundation, hvor hun har været siden maj 2020. Tidligere har hun været hos Seattle Foundation, som er en af de største fonde i USA.

Gennem hele sin tid i forskellige NGO’er, har mange nationale og internationale organisationer søgt Fidelmas vejledning, ledelse og økonomiske indsigt. Det inkluderer bl.a. formandskab for National Alliance for Media Arts & culture, Grantmakers in Film & Electronic Media, og hun er blevet udpeget af Seattles borgmester til at sidde i den indflydelsesrige Seattle Arts Commission.

Fidelma stammer oprindeligt fra Irland, hvilket tydeligt høres med sin charmerende irske accent. Vi glæder os til at byde Fidelma velkommen til Rebildfesten og Rebild Bakker.

Musik:
Stine Bramsen & Kajsa Vala

Nu får publikum mulighed for at opleve en af landets største sangerinder helt intimt og tæt på, sammen med en af landets bedste guitarister.

Oven på en række store koncerter med band i 2022 og 2023 har Stine Bramsen og Kajsa Vala besluttet sig for at tage rundt og spille bare de to, helt akustisk og helt alene. De kommer til at spille at par af Stines egne sange, men der bliver også plads til en helt ny sang eller to, en fortolkning fra Alphabeat-kataloget samt et par andre overraskelser.

” På min sidste tour skruede jeg ned for band størrelsen og op for intimiteten med
publikum. Det kom der noget virkeligt godt og ærligt ud af synes jeg og Kajsa og jeg kunne mærke vi fik lyst til at undersøge det nærmere. En spirende lyst til at tage ud og spille bare os to, fordi vi har en ret unik harmoni mellem os både musikalsk og menneskeligt. Jeg har også fået mod på at snakke lidt mere mellem sangene og vise lidt flere sider af mig selv og jeg synes samarbejdet med Kajsa skaber den fineste ramme til netop det – og jeg glæder mig helt vildt!”.

Kajsa Vala er kunstner i egen ret og har udgivet 3 albums siden hun debuterede i 2016. Hun er uddannet på konservatoriet og har boet og arbejdet som sangskriver i Nashville. Hun er selv en sanselig vokalist og en guitarist, der virkelig mestrer sit instrument, fra akustisk og dobro til en stærk, tung elguitar. Senest var de to aktuelle sammen i den soulede single-udgivelse ’Sunday Morning’.

”Kajsa og jeg kommer til at tage røven på folk. Ja, det skal nok blive stille og fint, men det skal også nok blive energisk og opløftende. Det, at Kajsa og jeg har det så sjovt sammen som vi har, det tror jeg publikum kommer til at mærke ret tydeligt”.

Musik:
Prinsens Musikkorps

Prinsens Musikkorps er et af Forsvarets tre fuldtidsprofessionelle orkestre.

Prinsens Musikkorps er et messingorkester med slagtøj og består af 16 professionelle musikere. Orkestret har til huse på Skive Kaserne.

Musikkorpset tjener både Kongehuset, Forsvaret og den danske befolkning. Derfor spiller orkestret både ved officielle begivenheder samt egne koncerter for et bredt publikum.

Prinsens Musikkorps er særligt kendt for sin store musikalske spændvidde. Orkestret spiller både stemningsfulde kirkekoncerter og festlige nytårskoncerter og mestrer mange forskellige genrer.

Konferencier:
Tom Bue

Tom Bue er tidligere chefredaktør med rødder hos Nordjyske Medier og DR. Han fik sit gennembrud med ANR’s radiosatire ‘Skovmand og Bue’.

Eddie fra Midtfyns Bryghus

Summerparty:
Food, Beers, music and EDDIE'S BEERSHOW

4th of July Summerparty bliver et brag af en fest i år!

Hold fast på hat og briller – for vi lægger op til en fantastisk fest!

Alle er velkomne til at afslutte dagen med lækker mad, håndlavede øl fra MidtFyns Bryghus, Eddie’s Ølshow og jazzy tunes fra URBAN CROONERS!

Køb billetter

Menu

  • Hjem
  • Ofte stillede spørgsmål
  • Nyhedsbrev

Kontakt

Rebild National Park Society
+45 22 18 20 40
info@rebildfesten.dk

Cookie- og privatlivspolitik

© Rebild National Park Society
Website by Superego